Undskyld, hr. Professor

Daniel Andersen fra Århus Maskinmesterskole tager i foråret 2008 sit 4. semester i Østrig. Bygningen af en robot, der kan betjene en bar, er en af udfordringerne i opholdet, hvor sproget og tiltaleformerne er de største kulturforskelle.

Et studieophold i udlandet har altid haft min store interesse, og jeg besluttede i efteråret 2007 at tage kontakt til udenlandsbureauet på Technikum Wien, for at høre hvad de kunne tilbyde mig. Technikum Wien er en faghøjskole med ca. 2500 studerende og 26 studieretninger, som primært er inden for det tekniske. Efter at have snakket med udenlandsbureauet så det hele straks mere realistisk ud. Jeg blev henvist til skolens interne hjemmeside, hvor jeg kunne læse om hvilke studieretninger, de havde, og hvad de havde for nogle fag. Alle Erasmus-studerende på skolen kan nemlig vælge kvit og frit mellem de fag, de vil tage fra alle studielinjer.

Linjen Robot og Mekatronik har en del fag, der matcher en maskinmesteruddannelse, så det er med studerende fra denne studieretning, jeg tilbringer meget tid med i øjeblikket. Aftalen med Århus Maskinmesterskole var den, at de fag, jeg ville tage hernede, skulle dække de valgfag, man har på fjerde og femte semester, og ECTS-systemet gør, at dette ikke endvidere er svært at få til at gå op. Dertil skal dog siges, at jeg er nødt til at tage to af de obligatoriske fag, man har på fjerde semester på maskinmesteruddannelsen som fjernstudie, for at kunne blive færdig med min udannelse på normal tid.

Eksamen i Østrig
Fjernstudiet foregår over nettet med henvisninger til bøger samt forklaringer fra underviserne. Mine medstuderende fra Århus er desuden gode til at tage billeder af de ting, der er blevet gennemgået på tavlen i forelæsningerne. Der bliver endda sendt videooptagelser fra forelæsningerne. Jeg ringer dog en del over Internettet for at få yderligere informationer fra de andre medstuderende, primært hvis jeg har spørgsmål til, hvad de har gennemgået, eller hvis jeg ikke forstår det faglige. Jeg afviklede sågar en skriftlig maskineksamen i marts hernede fra, hvor en ansat fra Technikum Wien holdt mig under opsyn i de tre timer, jeg havde til eksamenen. Da de tre timer var gået, blev min besvarelse skannet ind og sendt som e-mail til Århus.

Robot styrer bar
På Technikum Wien har jeg belagt fem tekniske fag indenfor automation og management. Automationsdelen er meget spændende. I det ene af de tre automationsfag, jeg har arbejdet sammen med tre andre i et praktisk projekt, hvor vi har fået til opgave at bygge en bar, der bliver opereret af to robotter. Denne bar skal kunne udskænke øl og drinks via et skinnesystem til de forskellige steder, hvor man laver bestillinger fra. Bestillingerne bliver foretaget af to touch panels, som er placeret et andet sted i lokalet. Det er altså en bar, der er fuldstændig ubemandet, endda åbningen af flaskeøl sker også ved hjælp af robotten. Hvis jeg skal kommentere eller sammenligne skolens uddannelsessystem hernede med det derhjemme, er der en del, der er anderledes. De enkelte fag er meget mere delt op end på maskinmesteruddannelsen.

Klassen, som jeg følger hernede, har på dette semester ni fag, som den skal igennem, og alle fag afsluttes med en eksamen til sommer. Langt de fleste eksamener er skriftlige og uden hjælpemidler i form af multiple choice, små regneopgaver eller spørgsmål, der skal besvares. Da eksamenerne er uden hjælpemidler, har det største problem for mit vedkommende været den udenadslære, man skal i gennem op til prøven. På maskinmesteruddannelsen har vi jo mere omfattende eksamener, der dækker over flere områder, og de foregår med hjælpemidler.

Engagementet spiller ind
Hvis jeg skal kommentere niveauet, tror jeg ikke, at der er den store forskel, men da det meste foregår gennem forelæsninger hernede, er det i langt større grad ens eget engagement, der er afgørende. Selv om jeg følte mig stærk i det tyske sprog inden studiestart i midten af februar, var det selvfølgelig en stor mundfuld at begynde på teknisk tysk. For Erasmus-folket tilbyder skolen dog et sprogkursus som hjælp. Kursets indhold kan vi studerende præge meget alt efter, hvad vi har behov for. På holdet er vi syv studerende, vi er to fra Danmark, de andre studerende er fra henholdsvis Slovakiet, Tyrkiet, Finland, Ungarn og Japan. Gennem sprogkurset lærer man hurtigt andre folk at kende, som står i samme situation som en selv, og på den måde får man hurtigt en omgangskreds. Technikum Wien arbejder også sammen med andre højskoler, hvor de organiserer fælles arrangementer for deres Erasmusstuderende, jeg har bl.a. været til et madlavningskursus og en tur i teatret.

Undskyld, hr. professor
Det, der også gør det anderledes ved at studere i Østrig, er den kulturelle forskel. Den største omvæltning har været måden, man konverserer på. Jeg var godt klar over, at man tiltalte fremmede med ”De” i Tyskland, men det er som om det hele er ganget med to i Østrig. Hvis man ikke tiltaler en ansat eller en lærer med ”De”, er det uhøfligt. Jeg hedder ikke længere Daniel, men Hr. Andersen. Vil man stille et spørgsmål i en forelæsning til en underviser begynder det med: Undskyld, Hr. professor (efternavn).. er De sikker på… Afstanden mellem underviseren og den studerende er derfor meget større hernede end derhjemme. Det afslappende forhold jeg er vant til findes slet ikke. Da underviserne mere eller mindre er fremmede personer, der træder ind i lokalet, tror jeg ikke på, at de føler samme ansvar, som de gør i Danmark.

Min generelle oplevelse er også, at de studerende ikke er motiveret på samme måde. Jeg vil påstå, at der på Technikum Wien sidder flere usikre studerende med spørgsmål, de brænder inde med, end der gør på Århus Maskinmesterskole.

Grunden til, at jeg valgte at tage et udenlandssemester netop i Wien er, at jeg gennem min østrigske kæreste har fået mulighed for at arbejde i Østrig, når jeg er færdig med min uddannelse. Det blev derfor pludselig mere interessant for mig at lære det tyske sprog og dets terminologier bedre at kende, for at få en god start efter endt uddannelse. Indtil videre har det været en rigtig god oplevelse at studere i Wien, og jeg kan stærkt opfordre andre studerende til også at tage springet. Det bliver selvfølgelig svært at følge med de andre på femte semester igen, da fjernstudiet nok ikke har givet mig den viden, de andre har fået gennem undervisning.